OM WIINBAD

Erfaring og indsigt
Min erfaring som indretningsarkitekt starter tilbage i 1971. Lige siden har indretningsopgaver fyldt min hverdag. For såvel større erhvervskunder som små privatkunder - med sideløbende opgaver undervejs som tilknyttet trendforecaster for Dansk Teknologisk Institut og Dansk Fremtidsforskning - hvoraf projekt Villa Vision nok er det mest kendte i offentligheden.

Udover indretningsopgaverne inddrages jeg ofte som sparringspartner for arkitekter på byggeprojekter og som rådgiver i forbindelse med køb og salg af eksisterende boliger.

Min måde er ligetil
Gennem alle årene har jeg brugt min fodformede tilgang til indretning. Og adskilt mig ved at sætte min personlighed udenfor fokus. For mig er det nemlig ikke vigtigt, at man kan se, at jeg har stået for udførelsen. Det vigtige er, at kunderne får det dejligt i de nye rammer, og at de passer til netop dem. Først dér synes jeg, at man som indretningsarkitekt har løst sin opgave professionelt.

Lys skal der til
Når jeg indretter, tager jeg lyset med mig. Lys er en essentiel kilde til velvære. Ved at placere nye lyskilder, kan der skabes spændende stemninger og nye oplevelser. Til arbejde og til hygge.

Forskellen er til at se.